Store og voksne kaktus og sukkulenter

Planter på denne side er ikke til salg. Til gengæld kan du se, hvordan den plante du ønkser at købe ser ud, når den bliver større/ blomstrer/ eller måske hvordan den ser ud i naturen.

Nogle af dem står i vort eget hjem, andre har jeg fotograferet på en af vore dejlige ture rundt i verden.

Adenia ballyi (Somalia). Denne skønne plante har vi haft i mange år. Det er en fantasisk knoldsukkulent, synes vi. Blomsterne er ikke noget at råbe hurra for, men knolden – den fryder vort blik, hver gang vi ser i den retning.

Adenia pechuelii (Namibia). På vores tur i 2019 besøgte vi bl.a. Namibia og så denne kæmpe højt oppe på en bjergside. Over en meter i diameter, men vi så kun den ene – desværre. Vi glemmer aldrig den oplevelse.

Agave albopilosa (Mexico). En af de mindste og kønneste Agaver. Den på billedet er fra min egen samling og er ca. 15 cm i diameter. På de nederste vorter/spidser kan man se de hvordan den uldede spids har åbnet sig. En dejlig plante, som kun sjældent ses til salg.

Agave pumila (Mexico). I følge fagfolk er denne art måske en naturhybrid mellem Agave lechuguilla og Agave victoriae-regina, fordi den aldrig er fundet i naturen.  Pyt med det. Planten I ser her, står i vor udestue og vi nyder synet af den hver dag.

Aloe acutissima v. antanimorensis (Madagascar). Ligesom dens fætter, Aloe vera, sætter den lange blomsterstængler op, hvorfra flere blomster åbner sig. Blomsterne er ikke store, men der er mange af dem, og bare det at den kan finde på at blomstre i den kolde tid (hos os) gør, at jeg holder meget af denne plante. Den vokser på den sydlige halvkugle, i den nordvestlige del af Madagascar.

Aloe castillonae. (Madagascar) Denne skønne plante står i vor vindueskarm og skyder hvert år flere arme frem fra midten. Som I kan se blomstrer den med de sødeste orangegule blomster.

Aloe dichotoma. (Namibia) Dette billede er fra vor rejse til Sydafrika og Namibia i efteråret 2019. Alle de planter som ses på billedet er Aloe dichotoma – og de er gamle, op til 80 år

Ariocarpus agavoides (Mexico). Somme tider følger heldet de tossede og det var præcis min tanke, da vi fandt denne sjældne Ariocarpus i 2008. Vi fik lidt hjælp, for vi havde fået fat i GPS data, derfor vidste vi så nogenlunde hvor vi skulle lede efter den. Denne plante stod blandt sten, de fleste andre vi så gemte sig i det visne græs.

Ariocarpus bravoanus (Mexico). Denne fine kaktus findes kun på ganske få lokaliteter i Mexico. Takket være GPS data fandt vi den i 2008. Der stod ikke mange planter på stedet, så vi nøjedes med at kigge og tage en masse billeder. Vi håber de stadig står der.

Ariocarpus bravoanus ssp. hintonii (Mexico). Et flot stjernemønster fik os til at spærre øjnene op, da vi i 2006 så denne flotte Ariocarpus. Med det samme var vi klar over, at den ikke hørte til de mest almindelige, faktisk er den ret sjælden og det gjorde bestemt ikke glæden mindre.

Ariocarpus fissuratus (Mexico). På vores tur til Mexico i 2008 var vi heldige at finde denne store gruppe. Det er kun lige vorterne der er over jorden, resten er gemt under den, så der ikke sker så stor fordampning fra roeroden.

Ariocarpus fissuratus v. intermedius (Mexico) Billedet er fra vores tur til Mexico i 2006. Det var ikke fordi vi fandt så mange af denne varietet, men dem vi fandt, så ud som om de kom direkte fra et gartneri – men det gjorde de ikke!!

Ariocarpus fissuratus v. lloydii (Mexico). I 2006 var vi i Mexico og på en stor flad slette var der en bakke, som vi bare måtte ind og kigge nærmere på. Det var umagen værd, for blandt klipperne stod denne fine kaktus og gemte sig.

Ariocarpus furfuraceus (Mexico). Vi fandt ikke bare én, men mange på en lille bakke i staten Nuevo Leon i 2006 og mange af dem blomstrede eller stod i knop. Denne var ca. 20 cm i Ø. Ariocarpus blomstrer i vore efterårsmåneder og vi besøgte netop stedet i oktober/november.

Ariocarpus kotschoubeyanus (Mexico). Ved et rent held fandt vi denne i Mexico i 2006. Som den skarpe iagttager nok forstår, så er de ret svære at finde i naturen, da de ofte vokser i udtørrede flodlejer. Det fine sand dækker nemt store dele af den lille plante. Når de blomstrer er det meget nemmere, blomsten er nemlig violet.

Ariocarpus retusus.  (Mexico) Som kaktusnørd er der et sted man skal besøge, når man gæster Mexico. Et stort vejkryds der hedder Huizache. Der er en meget stor variation af kaktus. Dette foto er fra 2006.

Ariocarpus scaphirostris (Mexico). Ved et rent tilfælde og kun fordi planten var i blomst, fandt vi den i 2006. På billedet står der mindst 5 planter. Kan du finde dem alle?

Ariocarpus trigonus (Mexico). I 2009 fandt vi denne Ariocarpus næsten skjult af sand og ler. Kun de spidse vorter fortæller, at her står en af de flotteste Ariocarpus.

Astrophytum asterias (Mexico). Vi var i Mexico i både 2008 og 2009 og begge gange besøgte vi steder, hvor Astrophytum asterias vokser. Fine store og flotte planter. Det ene sted voksede der også Ariocarpus trigonus. En dejlig sidegevinst.

Aztekium hintonii (Mexico). Vi så første gang denne smukke kaktus i naturen i 2006 og vi blev forelskede med det samme. Den er først fundet i 1991 og der stod mange af dem på den lokalitet vi fandt. Skønt!! 

Aztekium ritteri (Mexico). GPS data kan være guld værd når man ønsker at finde en nål i en høstak, eller hvis man – som os – brænder for at finde Aztekium ritteri i naturen. De vokser på stejle klippeskrænter (billedet til venstre) og har man ikke rapelleydstyr med, så er en kraftig tele på kameraet nødvendigt (billedet til højre). I 2008 lykkedes det endelig at finde dem, men det var ikke uden problemer. Nu kender vi en af lokaliteterne, men der er helt sikkert mange, som ikke er blevet fundet endnu – og det er rart at vide!

Aztekium valdezii (Mexico). Denne kaktus er først fundet i 2011. Den vokser i et meget lille og ufremkommeligt område i det nordlige Mexico.

Ceiba aesculifolia ssp. parviflora (Mexico/Guatemala)

Denne fantastiske plante så vi i Mexico i maj 2022 og først da jeg mødte den som frøøplante året efter, blev jeg klar over hvor fantastisk den er. Med tiden bliver den et træ med torne der er 2-3 cm i Ø og op til 5 cm lange. Jeg syntes det er en imponerende sukkulent.

Crassula argentea. Vi har haft denne plante i mindst 20 år, så den var på størrelse med den vi sælger nu. Den er ca. 60cm i Ø og 100 cm høj. Den blomstrer omkring juletid. 

Discocactus horstii (Brasilien). En af de mest populære Discocactus på grund af dens mørke plantelegeme og hvide tætliggende torne. Den udsender en skøn vanilleduft, når den blomstrer. Natblomstrende.

Dorstenia hildebrandtii crispa (Tanzania). Vi har haft denne plante i snart 10 år. Dens udseende, med de mange stængler fra knolden,  giver anledning til megen undring hos vore gæster. En skøn og anderledes plante, som fint trives i vindueskarmen.

Dracaena serrulata (Yemen). Denne plante fik vi for ca. 15 år siden, som en lille frøplante. Dengang var den 15 cm høj og havde 4 blade. I dag er den 100 cm høj og ca. 60 cm i Ø. Den er frit udplantet og det er jeg ret sikker på den godt kan lide.

Echinocactus horizonthalonius (Mexico). Vi fandt denne smukke kaktus i 2009. Den er stor, ca. 15 cm i Ø og 20 cm høj. Det er mit gamle, slidte kameraetui der ligger til venstre for planten.

Epithelantha micromeris (Mexico). Billedet er fra 2008, hvor vi besøgte Mexico med et par gode venner. Epithelantha får små hvide blomster, men dens frugter, ja de lyser op og kræver opmærksomhed.

Gasteria rawlinsonii. (Sydøstafrika). I naturen vokser denne plante på en klippevæk, hvilket er grunden til, at vores er placeret i en hængepotte.

Leuchtenbergia principis (Mexico) I 2009 fandt vi et lille område, hvor der stod en del Leuchtenbergia. Den du ser på billedet stod frit og var forholdsvis nem at få øje på. Andre var skjult i vissent græs og altså meget svære at se.

Lophophora diffusa (Mexico). Billedet er fra vores tur i 2009, hvor vi fandt enkelte planter i staten Querétaro. Det er den sydligst voksende Lophophora. Den har færre eller næsten ingen ribber og plantelegemet er ofte gulgrønt.

Lophophora williamsii (Mexico). Det er den Lophophora der er mest udbredt og vi har set den på alle vore rejser til Mexico. Enkeltvis eller som her i store grupper. Lige betagende hver gang. Billedet her er fra det nordlige Mexico, hvor solen brænder kragtigt, derfor er planten også lidt “solbrændt”.

Mammillaria goldii (Mexico). En af de storblomstrede Mammaillaria og den er ganske blomstervillig. Køb den, hvis du møder den på din vej.

Mammillaria hernandezii (Mexico). Denne plante står og blomstrer i vor udestue. Vi har den podet, fordi den kan være lidt svær at holde liv i på egen rod.

Mammillaria theresae (Mexico). Efter megen søgen fandt vi denne lille plante på vor rejse til Mexico i 2009. Den bliver max. 1,5-2 cm i diameter og er således en af de mindste Mammillaria. Dens blomst er pink og meget stor, ca. 3 cm i Ø.

Obregonia denegrii (Mexico). Det er sjældent man møder så store Obregonia i kultur. Denne er ca. 20 cm i Ø. Vi så den på vor tur til Mexico i 2009. Et imponerende syn.

Pachypodium brevicaule (Madagascar). I 2012 besøgte jeg Madagascar sammen med min mand. På et torv kom en mand pludselig cyklende med en hel kurvfuld. Sørgeligt, for vi kunne ikke købe dem med hjem. De er totalfredet, men for ham var de mad på bordet.

Pachypodium namaquanum (Sydafrika/Namibia). I 2019 var jeg så heldig at komme helt tæt på denne fantastisk plante. I Richtersveld nationalpark kørte vi igennem et pas, som benævnes Halfmen Pass. Det er netop Pachypodium namaquanum, der hentydes til i navnet Halfmen.

Parodia gibbulosoides (Bolivia). Det er nok en af mine yndlingskaktus, ikke mindst på grund af blomsterne. Den har blomstret hvert år siden jeg købte den, og hver gang med den tæthed af blomster som ses på billedet her. Tornene er rødbrune og giver en fin kontrast til blomsternes gule farve.

Pelargonium triste (Sydafrika). Utrolig hvor meget der gemmer sig under jordoverfladen. En af mine medrejsende (Finn Larsen) til Sydafrika og Namibia i 2019, fik lyst til at se hvad der gemte sig under det grønne løv. Efter en del graven fandt han denne kæmpe knold. Vi dækkede den pænt til efter at have fotograferet den. Så den er der skam endnu.

Pelechyphora assiliformis (Mexico). Tornedragten viser tydeligt, hvorfor den på dansk kaldes bænkebiderkaktus. Med tiden danner den tuer ligesom den på billedet. I kultur ses den ofte podet, da den kan være svær at holde på egen rod.

Pelechyphora strobiliformis (Mexico). Billedet er fra 2008 hvor vi besøgte Mexico med et par af vore gode venner. Planterne var så pæne at de så ud til at komme fra et gartneri – men det gjorde de ikke. De stod på en bakke, langt væk fra alting – og det er nok derfor de står der endnu.

Pygmaeocereus bieblii (Peru). Endnu en af mine ynglingskaktus. Både de fine hvide blomster,  men også tornedragten gør denne plante til noget helt særligt. Desværre holder blomsten kun en dag, men til gengæld er der hele tíden nye knopper på vej. Det opvejer bestemt den korte holdbarhed.

Strombocactus disciformis (Mexico). En klippeskråning fyldt med disse blålige planter, var hvad der mødte os i 2008. Vi har aldrig set så mange kaktus på et sted. Det var et imponerende syn. Store og små planter imellem hinanden. Forhåbentlig står de der også næste gang vi kommer til Mexico.

Turbinicarpus lophophoroides (Mexico). Denne kaktus havde trukket sig helt ned i jorden, så det var først når vi stod lige ved siden af den, at vi opdagede den var der. Der stod flere af samme art på atdet og alle ar trukket helt ned i jorden. Billedet er fra vores tur i 2009.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *